Klubnyheder

Sommerhilsen og ny sæson

24. juni 2021, 15.15

Kære alle i og omkring RIF-håndbold


Vi ønsker jer en rigtig god sommer oven på et meget mærkeligt håndbold-år.


Vi er i RIF-håndbold fuld af forventning til den kommende sæson og brænder for at få sat skub i både spillet på banen og de sociale aktiviteter rundt om håndbolden.


I bestyrelsen og sportsudvalget arbejder vi med forskellige initiativer, vi håber, kan falde på plads i den nye sæson; Nye træningstrøjer til alle, Hummel Cup 18/19. september, træningslejr til Grønhøj, vinfestival 2. oktober, håndboldskole 16-18. oktober, Stævne i Norge i foråret 2022, hjemmestævner og ellers fuldt drøn på den almindelige håndboldturnering.


Derudover har vi igangsat et projekt om etablering af to beach-baner ved hallerne. Vi er fortrøstningsfulde og håber meget, det kan blive en realitet til foråret 2022.


Opstart efter sommerferien er mandag d. 16. august 2021 (uge 33). Træningstider fremgår af hjemmesiden.


Vi ønsker alle en rigtig god sommer!


Hilsen

Håndboldbestyrelsen