Klubnyheder

KÆMPE STORT TILLYKKE TIL BRITTA!

5. november 2023, 16.40

FLOT NY PRIS TIL RIF

Vores venlige hovedsponsor Sparekassen Danmark i City Syd har stiftet en ny pris til ære for de fantastiske frivillige i RIF.

Torsdag den 26. oktober 2023 uddelte afdelingsdirektør Mads Krogh Sørensen for første gang Sparekassen Danmark Prisen.

Det skete på vores årlige Fantastiske Frivillige- og Sponsor-arrangement til stående klapsalver. Prisen gik nemlig til vores fantastiske RIF-ildsjæl Britta Skibsted Fagermo, der er en uvurderlig drivkraft i Cafe RIF i Frejlevhallen, som hun har skabt over de sidste 5 år. 

Cafe RIF er et kæmpe aktiv og omdrejningspunkt for alle vores hyggelige events og sociale aktiviteter hele året. Vi er SÅ stolte af Cafe RIF og alt det, vi har sammen i vores idrætsforening. Kæmpe stort og hjerteligt tillykke med prisen Britta fra alle os i RIF.

Mange tak til Mads og team i Sparekassen Danmark City Syd, som har hjertet på rette sted i forhold til at støtte foreningslivet og lokalområdet. Vi glæder os over og er meget taknemmelige over det gode samarbejde.


Næsten 70 faste frivillige i RIF, sponsorer og venner af huset var samlet til en af ÅRETS BEDSTE aftener med god mad, vin og sjov underholdning af MD-Duo



Tak fordi I kom alle sammen - vi glæder os allerede til næste år!

#EnGangRIFFERaltidRIFFER #strestrupif #sparekassendanmark

W1siziisijiwmjivmtavmjyvbzy0ywvybjzsx0hvdmvkc3bvbnnvcmvyxze2mhg2mdaucg5nil1d?sha=95f2bdeb5654d5bd